Ægtefællers økonomiske forhold
Sumsæreje og sumdeling
Når man indgår ægteskab har man, som med de tidligere regler, såkaldt fælleseje, som dog ved den nye lov er ændret til delingsformue, hvilket betyder at ægtefællerne skal dele deres formue lige med hinanden i tilfælde af separation, skilsmisse eller død, med mindre andet er aftalt ved en ægtepagt. Aftaler i form af ægtepagter, skal fortsat underskrives og efterfølgende tinglyses for at være gyldige, men lovgiver har nu åbnet mulighed for øvrige særejemuligheder end de tidligere særejeformer som fuldstændig særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. Med de nye regler har ægtefællerne nu mulighed for, at aftale sumsæreje og sumdeling.
Ved begrebet sumsæreje forstås, at en bestemt del af formuen hos ægtefællen, skal være særeje, mens at resten af formuen skal indgå i delingsformuen. Ved sumdeling kan ægtefællerne aftale, at alt, hvad ægtefællerne ejer eller senere erhverver i ægteskabet, skal være fuldstændigt særeje, men at en del af formuen skal være delingsformue. Da vi lever i et samfund med svingede konjunkturer kan der for ægtefællerne være behov for, at sikre at den aftalte sum, som skal indgå i delingsformuen, pristalsreguleres eller forhøjes med et årligt beløb eller procentsats.
Forhåndsaftaler
Udover aftale omkring særeje, kan ægtefællerne nu på forhånd, aftale at anden formue herunder pensioner, personlige erstatninger og andre uoverdragelige rettigheder som ellers normalt tilfalder hver ægtefælle for sig selv samt gæld, skal indgå i delingsformuen og derfor deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Fælles for ovenstående er, at de som udgangspunkt ikke indgår i delingsformuen i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvorfor en fravigelse af disse regler kræver en særskilt forhåndsaftale mellem ægtefællerne.
Med de tidligere regler har udgangspunktet konsekvent været, at gæld knyttet til en aktiv, eksempelvis fast ejendom, fratrækkes ved opgørelsen af delingsformuen. Det betyder, at såfremt en ægtefælle alene står på skødet, da skal gælden i ejendommen fratrækkes værdien af ejendomme, førend ægtefællen skal overdrage halvdelen heraf til den anden ægtefælle. Dette har betydet, at såfremt en ægtefælle har oppebæret langt større gæld end den anden ægtefælle, da har opstået et misforhold i delingen af deres respektive formuer.
Med den nye lov, har lovgiver gjort det muligt for ægtefæller at forhåndsaftale, at gælden ikke skal indgå i delingsformuen. Loven sondrer dog mellem gæld der relatere sig til ægtefællens særejeformue eller delingsformuen, og alt afhængig af hvilken der er tale om, gælder forskellige krav til forhåndsaftalen.
For gæld, der vedrører særejeformuen, er det en betingelse, at gælden er stiftet på tidspunktet for indgåelse af ægtefællernes aftale, eller at gælden stiftes i umiddelbar tilknytning hertil. Dette medfører således, at det ikke er muligt for ægtefællerne, at aftale, at fremtidig gæld, skal fratrækkes i delingsformuen. Indgår ægtefællerne aftale om fradrag af gæld i delingsformuen, står denne aftale ved magt både ved separation, skilsmisse og død. Ægtefællerne har ikke mulighed for, at begrænse aftalen til kun at gælde i tilfælde af død eller i en tidsbegrænset periode.
Slutteligt kan ægtefæller aftale, at indtægterne af en særejeformue, skal indgå i delingsformuen og således ikke længere være særeje. Denne aftalefrihed gælder dog ikke for de såkaldte surrogater (hvad der træder i stedet for særejeformuen).
Vær dog opmærksom på, at værdistigninger- eller fald ikke anses som en indtægt og værdistigninger vil således fortsat være særejeformue.
Gaver mellem ægtefæller
Tidligere regler om gaver mellem ægtefæller har indebåret, at for at disse gaver ansås som gyldige ægtefællerne imellem, skulle der oprettes og tinglyses en såkaldt gaveægtepagt. Men dette krav er nu ophævet med den nye lov, hvorfor gaver mellem ægtefæller frit kan gives uden ægtepagt. Dette betyder dog også, at reglerne for omstødelse af disse gaver er betydeligt udvidet end forhenværende lovgivning herom. Reglerne herom findes i konkursloven og betyder nu, at gaver kan omstødes uden tidsbegrænsning og sigter på at fjerne muligheden for at en ægtefælle overføre betydelige aktiver til den anden for at ægtefællen, for at undgå at ægtefællens kreditor ikke kan tage udlæg i aktiverne. Kreditors muligheder for omstødelse forudsætter dog, at gaven skal stå i åbenbart misforhold til giverens økonomiske forhold, og modtageren af gaven ikke kan bevise, at giveren forblev solvent, da gaven blev givet.
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte JuridiskBistand enten på info@juridisk-bistand.dk eller på tlf: 69134135. ... Se MereSe Mindre
