Nyheder

Seneste indlæg

_________________

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

2 months siden

JuridiskBistand ApS

Nyt lovforslaget lyder på at alle brændeovne fra før 2003 skal udskiftes eller nedlægges ved ejerskifte.

Hvad betyder dette for dig?

Lea Wermelin (S) fremstiller lovforslaget med forventet 1. behandling den 22.10. Hvis lovforslaget vedtages, vil det fra april 2021 medføre, at alle brændeovne fra før 2003 skal udskiftes eller nedlægges ved ejerskifte. Dette vil for nuværende påhvile køber.

Du vil fra april, som køber, have pligt til at underrette omkring brændeovne der er fra før 2003, ved tinglysning af skøde.
Beviset for at din brændeovn er fra efter 2003 skal forevises Miljø- og Fødevarestyrelsen der herefter træffer afgørelse. Kan du ikke selv se hvor gammel din brændeovn er, kan du rekvirere en skorstensfejer til at udarbejde en erklæring.

Det er alene brændeovne der påtænkes at blive omfattet, og derfor ikke åbne pejse, kakkelovne, antikke brændeovne m.m.

Hensigten med loven er at få udskiftet de gamle brændeovne der står rundt om i landet, og hermed mindske partikelforureningen.

Du er altid velkommen til at rette henvendelse til os i JuridiskBistand hvis du har spørgsmål, eller ønsker hjælp ved køb eller salg af fast ejendom. Tlf. 69 134 135, eller pr. mail på info@juridisk-bistand.dk
... Se MereSe Mindre

Uskiftet bo

KAN LÆNGSTLEVENDE ÆGTEFÆLLE ALTID SIDDE I USKIFTET BO?

Hvad vil det sige at sidde i uskiftet bo, kan en længstlevende ægtefælle altid sidde i uskiftet bo, og hvordan er reglerne for samlevende? Dette er spørgsmål, som naturligt dukker op, når en ægtefælle eller samlever mister sin partner. Nedenfor gennemgås reglerne for uskiftet bo, herunder hvornår et uskiftet bo kan eller skal skiftes.’

Uskiftet bo betyder, at en længstlevende ægtefælle overtager boet efter førsteafdøde ægtefælle, uden der skiftes med førsteafdødes arvinger. Boet bliver således ikke gjort op, men man udskyder betalingen af arven. En længstlevende ægtefælle kan alene sidde i uskiftet bo, hvis ægtefællerne har været gift, og der har været almindeligt formuefællesskab ved førsteafdødes død. Når man indgår ægteskab, etableres automatisk formueskab mellem ægtefællerne, hvilket betyder, at formuen skal ligedeles ved ægteskabets ophør pga. skilsmisse eller død. Det er således ikke muligt for samlevende at sidde i uskiftet bo ved den ene samlevers død. Ægtefæller kan vælge at oprette ægtepagt om særeje, hvilket udelukker muligheden for at sidde i uskiftet bo med den del af formuen, som er ægtefællernes fuldstændige særeje.

Ægtefællernes fælles børn skal ikke samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Hvis førsteafdøde ægtefælle har særbørn, som er børn fra et tidligere ægteskab eller samlivsforhold, kan længstlevende ægtefælle alene sidde i uskiftet bo, hvis førsteafdødes særbørn samtykker hertil. Er særbørnene ikke myndige, skal værgen samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Selvom længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo og derfor som udgangspunkt frit kan råde over det uskiftede bo, kan førsteafdødes livsarvingerne dog kræve boet skiftet, hvis længstlevende ægtefælle misbruger sin rådighed over boet ved f.eks. uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, ydelse af gaver eller andre store begunstigelser, der står i misforhold til den samlede formue i det uskiftede bo. Skifteretten vurderer på baggrund af længstlevendes dispositioner, om boet skal skiftes med de livsarvinger, som forlanger dette. Er boet væsentligt formindsket, kan livsarvingerne ligeledes kræve, at længstlevende ægtefælle dækker en del af de forbrugte midler.

Ud over misbrug af rådigheden over det uskiftede bo, skal boet skiftes, hvis længstlevende indgår nyt ægteskab, ligesom længstlevende ægtefælle altid selv kan vælge at skifte boet, når denne ønsker det. Når boet skiftes senere end ved førsteafdødes død, er det værdien på netop dette tidspunkt, hvor boet skiftes, som er afgørende for boets samlede værdi og altså afgørende for, hvor meget ægtefællernes særbørn og fællesbørn arver.

Hvis ingen af de nævnte grunde til at skifte har fundet sted, vil boet naturligvis skulle skiftes ved længstlevendes død, hvor både arven efter førsteafdøde og længstlevende ægtefælle bliver fordelt mellem ægtefællernes arvinger efter arvelovens regler eller efter et af ægtefællerne oprettet testamente. Opretter længstlevende testamente, mens længstlevende sidder i uskiftet bo, kan længstlevende alene oprette bestemmelser i testamentet, som vedrører den del af formuen, som falder i arv efter længstlevende ægtefælles ved dennes død.

Denne artikel var skrevet af Maja Spanggaard

reCAPTCHA is required.
Jeg giver hermed samtykke til, at i må behandle mine persondata.