Nyheder

Seneste indlæg

_________________

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
1 years siden

Har dig og din kæreste købt hus sammen – og har I husket at sikre jer i tilfælde af død, sygdom eller samlivsophør? Er svaret nej, vil vi anbefale at I læser mere omkring de juridiske faldgrupper, I som samlevende skal være opmærksomme på, hvis I bl.a. køber eller har købt hus sammen.

Som samlevende arver I ikke automatisk efter hinanden, uanset hvor længe I end har boet sammen og om I måtte have fælles børn. For at sikre at den anden af jer, i tilfælde af et dødsfald, kan blive boende i huset, bør I overveje et testamente. For samlevende kan der helt bestemt laves et såkaldt udvidet samlevertestamente, som en særlig form for testamente, for samlevende, hvis man har haft fælles bopæl de sidste 2 år, lever sammen på en fælles bopæl og/eller har, har haft eller venter et fælles barn. Hvis I ikke har udarbejdet et testamente, tilfalder arven som udgangspunkt afdødes børn. Har afdøde ikke børn, tilfalder arven afdødes forældre, altså svigerforældre. Det kan altså betyde, at den anden part kan blive tvunget til at sælge jeres fælles hus.

Med et udvidet samlevertestamente kan I sikre jer nogle særlige rettigheder og næsten blive sidestillet som ægtefæller. Det betyder bl.a., at I kan arve hinanden, som ægtefæller med fuldstændigt særeje, ville arve hinanden, med dette testamente – altså 7/8 af afdødes formue. Til gengæld er uskiftet bo ikke en mulighed mellem samlevende og er alene forbeholdt ægtefæller.
Et udvidet samlevertestamente giver endvidere længstlevende mulighed for forlods at udtage genstande til personligt brug, få suppleringsarv, udtagelsesret m.v.

Med et samlevertestamente, kan det aftales at I arver efter hinanden, således at den længstlevende har mulighed for at beholde huset, uden at førstafdødes arvinger bliver medejere.

Udover dødsfald, bør I også overveje
hvem der skal tage vare på jer og jeres personlige – og økonomiske interesser, hvis én af jer en dag ikke selv kan tage vare herpå.

Alt dette klares med en fremtidsfuldmagt. En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine egne økonomiske eller personlige forhold – og interesser. Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger herunder en samlever eller børn. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket m.v. Fremtidsfuldmagten er således privat og selvvalgt modstykke til et offentligt, tidskrævende og omfattede værgemål.

Økonomiske forhold omfatter bl.a. adgangen til at lave betalingsaftaler med banker, omlægge lån i fast ejendom, sælge fast ejendom eller opsige lejemål samt at ansøge om offentlige ydelser. Personlige forhold omfatter derimod bl.a. adgangen til at søge om offentlig hjælp, fx hjemmehjælp, komme med ønsker til pleje og omsorg af dig, bede om aktindsigt i din patientjournal m.v.

Der er ingen tidsramme for, hvornår det er nødvendigt at oprette en fuldmagt, men det er et krav at du er ved din fulde fem når du skal oprette fuldmagten. Ingen ved hvad morgendagen bringer – tag ansvar og få oprettet en fuldmagt, så dine pårørende kan tage vare på dig og dine forhold, hvis uheldet er ude.

Sidst men ikke mindst, så er det nok de færreste der i forbindelse med et huskøb, går med tanken om – hvad hvis vi går fra hinanden? På dette tidspunkt er alt jo fryd og gammen. Men hvad når det ikke længere er tilfældet?

Generelt er det sådan at hvis man som samlevende går fra hinanden og ikke kan blive enige om hvem der skal overtage huset eller til hvilken pris huset skal sælges, så kan man komme i klemme i systemet. Mange tror fejlagtigt at man kan anmode skifteretten om hjælp hertil hvis alt går i hårdknude, men dette er dog langt fra korrekt. I kan kun få skifterettens hjælp til at dele boet, hvis I under samlivet har erhvervet jer flere fælles rettigheder og forpligtelser. Det betyder at I skal være uenige om flere fælles aktiver end blot huset.

Ønsker man at sikre sig imod dette kan man, i forbindelse med huskøbet eller efter, få udarbejdet en samejeoverenskomst. En samejeoverenskomst er en aftale, hvor jeres rettigheder og pligter vedrørende jeres ejendom fastlægges og fordeles. Overenskomsten regulerer bl.a. hvad der skal ske, hvis samejet ophører og hvordan en eventuel konflikt skal håndteres. En samejeoverenskomst bestemmer blandt andet, hvordan I skal forholde sig hvis I eller kun én af jer vil sælge sin andel af huset, eller hvordan udgifter og indtægter skal fordeles mellem jer. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor den ene af jer har indskudt mere i huset end den anden, og man gerne vil sikre at få denne ekstra betaling retur ved et samlivsophør.

Konsekvensen af ikke at have lavet en samejeoverenskomst kan i værste tilfælde være, at sagen skal i retten, hvilket dog kan blive en dyr og tidskrævende affære. Hvis der ikke kan opnås enighed om at sælge ejendommen, eller holder en af jer op med at betale til gælden i huset, kan pengeinstituttet kræve betaling fra den anden af jer, da I oftest vil hæfter solidarisk for ejendommens forpligtelser – hvilket rent ud sagt betyder, at man hæfter for hele gælden i ejendommen, selvom man kun ejer halvdelen af ejendommen.

Vil I gerne undgå disse juridiske faldgrupper?

Så tøv ikke med at kontakte os for at høre nærmere om disse faldgrupper og hvorledes vi bedst sikre jer. Ring gerne til os på tlf.: 69134135 eller skriv via mail.: info@juridisk-bistand.dk
... Se MereSe Mindre

Uskiftet bo

KAN LÆNGSTLEVENDE ÆGTEFÆLLE ALTID SIDDE I USKIFTET BO?

Hvad vil det sige at sidde i uskiftet bo, kan en længstlevende ægtefælle altid sidde i uskiftet bo, og hvordan er reglerne for samlevende? Dette er spørgsmål, som naturligt dukker op, når en ægtefælle eller samlever mister sin partner. Nedenfor gennemgås reglerne for uskiftet bo, herunder hvornår et uskiftet bo kan eller skal skiftes.’

Uskiftet bo betyder, at en længstlevende ægtefælle overtager boet efter førsteafdøde ægtefælle, uden der skiftes med førsteafdødes arvinger. Boet bliver således ikke gjort op, men man udskyder betalingen af arven. En længstlevende ægtefælle kan alene sidde i uskiftet bo, hvis ægtefællerne har været gift, og der har været almindeligt formuefællesskab ved førsteafdødes død. Når man indgår ægteskab, etableres automatisk formueskab mellem ægtefællerne, hvilket betyder, at formuen skal ligedeles ved ægteskabets ophør pga. skilsmisse eller død. Det er således ikke muligt for samlevende at sidde i uskiftet bo ved den ene samlevers død. Ægtefæller kan vælge at oprette ægtepagt om særeje, hvilket udelukker muligheden for at sidde i uskiftet bo med den del af formuen, som er ægtefællernes fuldstændige særeje.

Ægtefællernes fælles børn skal ikke samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Hvis førsteafdøde ægtefælle har særbørn, som er børn fra et tidligere ægteskab eller samlivsforhold, kan længstlevende ægtefælle alene sidde i uskiftet bo, hvis førsteafdødes særbørn samtykker hertil. Er særbørnene ikke myndige, skal værgen samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Selvom længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo og derfor som udgangspunkt frit kan råde over det uskiftede bo, kan førsteafdødes livsarvingerne dog kræve boet skiftet, hvis længstlevende ægtefælle misbruger sin rådighed over boet ved f.eks. uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, ydelse af gaver eller andre store begunstigelser, der står i misforhold til den samlede formue i det uskiftede bo. Skifteretten vurderer på baggrund af længstlevendes dispositioner, om boet skal skiftes med de livsarvinger, som forlanger dette. Er boet væsentligt formindsket, kan livsarvingerne ligeledes kræve, at længstlevende ægtefælle dækker en del af de forbrugte midler.

Ud over misbrug af rådigheden over det uskiftede bo, skal boet skiftes, hvis længstlevende indgår nyt ægteskab, ligesom længstlevende ægtefælle altid selv kan vælge at skifte boet, når denne ønsker det. Når boet skiftes senere end ved førsteafdødes død, er det værdien på netop dette tidspunkt, hvor boet skiftes, som er afgørende for boets samlede værdi og altså afgørende for, hvor meget ægtefællernes særbørn og fællesbørn arver.

Hvis ingen af de nævnte grunde til at skifte har fundet sted, vil boet naturligvis skulle skiftes ved længstlevendes død, hvor både arven efter førsteafdøde og længstlevende ægtefælle bliver fordelt mellem ægtefællernes arvinger efter arvelovens regler eller efter et af ægtefællerne oprettet testamente. Opretter længstlevende testamente, mens længstlevende sidder i uskiftet bo, kan længstlevende alene oprette bestemmelser i testamentet, som vedrører den del af formuen, som falder i arv efter længstlevende ægtefælles ved dennes død.

Denne artikel var skrevet af Maja Spanggaard

reCAPTCHA is required.
Jeg giver hermed samtykke til, at i må behandle mine persondata.