Nyheder

Seneste indlæg

_________________

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
1 week siden

Har dig og din kæreste købt hus sammen – og har I husket at sikre jer i tilfælde af død, sygdom eller samlivsophør? Er svaret nej, vil vi anbefale at I læser mere omkring de juridiske faldgrupper, I som samlevende skal være opmærksomme på, hvis I bl.a. køber eller har købt hus sammen.

Som samlevende arver I ikke automatisk efter hinanden, uanset hvor længe I end har boet sammen og om I måtte have fælles børn. For at sikre at den anden af jer, i tilfælde af et dødsfald, kan blive boende i huset, bør I overveje et testamente. For samlevende kan der helt bestemt laves et såkaldt udvidet samlevertestamente, som en særlig form for testamente, for samlevende, hvis man har haft fælles bopæl de sidste 2 år, lever sammen på en fælles bopæl og/eller har, har haft eller venter et fælles barn. Hvis I ikke har udarbejdet et testamente, tilfalder arven som udgangspunkt afdødes børn. Har afdøde ikke børn, tilfalder arven afdødes forældre, altså svigerforældre. Det kan altså betyde, at den anden part kan blive tvunget til at sælge jeres fælles hus.

Med et udvidet samlevertestamente kan I sikre jer nogle særlige rettigheder og næsten blive sidestillet som ægtefæller. Det betyder bl.a., at I kan arve hinanden, som ægtefæller med fuldstændigt særeje, ville arve hinanden, med dette testamente – altså 7/8 af afdødes formue. Til gengæld er uskiftet bo ikke en mulighed mellem samlevende og er alene forbeholdt ægtefæller.
Et udvidet samlevertestamente giver endvidere længstlevende mulighed for forlods at udtage genstande til personligt brug, få suppleringsarv, udtagelsesret m.v.

Med et samlevertestamente, kan det aftales at I arver efter hinanden, således at den længstlevende har mulighed for at beholde huset, uden at førstafdødes arvinger bliver medejere.

Udover dødsfald, bør I også overveje
hvem der skal tage vare på jer og jeres personlige – og økonomiske interesser, hvis én af jer en dag ikke selv kan tage vare herpå.

Alt dette klares med en fremtidsfuldmagt. En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine egne økonomiske eller personlige forhold – og interesser. Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger herunder en samlever eller børn. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket m.v. Fremtidsfuldmagten er således privat og selvvalgt modstykke til et offentligt, tidskrævende og omfattede værgemål.

Økonomiske forhold omfatter bl.a. adgangen til at lave betalingsaftaler med banker, omlægge lån i fast ejendom, sælge fast ejendom eller opsige lejemål samt at ansøge om offentlige ydelser. Personlige forhold omfatter derimod bl.a. adgangen til at søge om offentlig hjælp, fx hjemmehjælp, komme med ønsker til pleje og omsorg af dig, bede om aktindsigt i din patientjournal m.v.

Der er ingen tidsramme for, hvornår det er nødvendigt at oprette en fuldmagt, men det er et krav at du er ved din fulde fem når du skal oprette fuldmagten. Ingen ved hvad morgendagen bringer – tag ansvar og få oprettet en fuldmagt, så dine pårørende kan tage vare på dig og dine forhold, hvis uheldet er ude.

Sidst men ikke mindst, så er det nok de færreste der i forbindelse med et huskøb, går med tanken om – hvad hvis vi går fra hinanden? På dette tidspunkt er alt jo fryd og gammen. Men hvad når det ikke længere er tilfældet?

Generelt er det sådan at hvis man som samlevende går fra hinanden og ikke kan blive enige om hvem der skal overtage huset eller til hvilken pris huset skal sælges, så kan man komme i klemme i systemet. Mange tror fejlagtigt at man kan anmode skifteretten om hjælp hertil hvis alt går i hårdknude, men dette er dog langt fra korrekt. I kan kun få skifterettens hjælp til at dele boet, hvis I under samlivet har erhvervet jer flere fælles rettigheder og forpligtelser. Det betyder at I skal være uenige om flere fælles aktiver end blot huset.

Ønsker man at sikre sig imod dette kan man, i forbindelse med huskøbet eller efter, få udarbejdet en samejeoverenskomst. En samejeoverenskomst er en aftale, hvor jeres rettigheder og pligter vedrørende jeres ejendom fastlægges og fordeles. Overenskomsten regulerer bl.a. hvad der skal ske, hvis samejet ophører og hvordan en eventuel konflikt skal håndteres. En samejeoverenskomst bestemmer blandt andet, hvordan I skal forholde sig hvis I eller kun én af jer vil sælge sin andel af huset, eller hvordan udgifter og indtægter skal fordeles mellem jer. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor den ene af jer har indskudt mere i huset end den anden, og man gerne vil sikre at få denne ekstra betaling retur ved et samlivsophør.

Konsekvensen af ikke at have lavet en samejeoverenskomst kan i værste tilfælde være, at sagen skal i retten, hvilket dog kan blive en dyr og tidskrævende affære. Hvis der ikke kan opnås enighed om at sælge ejendommen, eller holder en af jer op med at betale til gælden i huset, kan pengeinstituttet kræve betaling fra den anden af jer, da I oftest vil hæfter solidarisk for ejendommens forpligtelser – hvilket rent ud sagt betyder, at man hæfter for hele gælden i ejendommen, selvom man kun ejer halvdelen af ejendommen.

Vil I gerne undgå disse juridiske faldgrupper?

Så tøv ikke med at kontakte os for at høre nærmere om disse faldgrupper og hvorledes vi bedst sikre jer. Ring gerne til os på tlf.: 69134135 eller skriv via mail.: info@juridisk-bistand.dk
... Se MereSe Mindre

Skilsmisse

Ifølge tal på Danmarks Statistik, ender næsten halvdelen af alle ægteskaber i skilsmisse.Men hvad gælder der så, når man bliver skilt?

Mange ægtefæller tror fejlagtigt, at de hæfter for hinandens gæld. Udgangspunkt er, at hver ægtefælle kun hæfter for sin egen gæld, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. Dette gælder også,selvom ægtefællerne har almindeligt fælleseje i ægteskabet.

En ægtefælle hæfter altså ikke for den anden ægtefælles gæld, medmindre ægtefællen udtrykkeligt overforen långiver har påtaget sig at hæfte solidarisk med sin ægtefælle for et lån, eller ægtefællen udtrykkeligt har påtaget sig at kautionere for sin ægtefælle. Den solidariske hæftelse ser vi ofte, når der optagesrealkreditlån, boliglån eller billån. Man har altså ikke krav på at banken splitter gælden op, fordi man bliver skilt.

Der findes dog én meget væsentlig undtagelse til udgangspunkt om at man ikke hæfter for hinandens gæld, nemlig SKAT.

SKAT

Når SKAT ikke har kunnet inddrive restskat fra ægtefælle, har SKAT mulighed for at indkræve skyldig skat, der påhviler den ene ægtefælle, hos den anden ægtefælle.

Hæftelsen forudsætter, at SKAT forgæves har forsøgt at inddrive restskatten hos skyldner-ægtefællen. Dog hæfter den anden ægtefælle kun for skattegæld, der er opstået fra og med vielsesåret og indtil det ægteskabelige samliv måtte ophøre. Der er således ingen risiko for at komme til at hæfte for ægtefællens“gamle” skattegæld, der er opstået i årene forud for det år, hvori ægteskabet er indgået. Hæftelsen gælderendvidere kun, så længe ægtefællerne er samlevende eller indtil de bliver skilt.

MEN MAN KAN ALLIGEVEL INDIREKTE KOMME TIL AT BETALE FOR GÆLDEN.

Uanset dette kan ægtefællen såvel i forbindelse med separation eller skilsmisse komme til – indirekte – at dække hele eller dele af den anden ægtefælles gæld, såfremt ægtefællerne har fælleseje i ægteskabet.

Ved den deling af fællesboet, der skal finde sted såvel i forbindelse med separation eller skilsmisse som ved død, skal hver ægtefælles bodel opgøres. Dette sker ved at hver ægtefælle opføre sin nettoformue;ægtefællens egne aktiver fratrukket ægtefællens egne passiver.

Er en ægtefælles bodel/nettoformue i plus, skal den positive nettoformue deles ligeligt med den andenægtefælle.
Er en ægtefælles bodel/nettoformue derimod negativ, f.eks. på grund af en større gæld, fastsættes værdien af denne bodel til kr. 0 og indgår dermed ikke i delingen. Den ægtefælle, der har en negativ bodel, kommersåledes ikke af med halvdelen af sin negative nettoformue til den anden ægtefælle, idet ægtefællen ikkehæfter for gælden.

ET EKSEMPEL

Hvis manden f.eks. har en positiv nettoformue på 4 mio. kr., mens hustruen har en negativ nettoformue på 2mio. kr., vil hustruens bodel blive fastsat til 0 kr. og manden overtager ingen del af hustruens gæld. Til gengæld skal mandens positive nettoformue på 4 mio. kr. deles lige mellem parterne, og manden skal derfor i bodelingen afgive 2 mio. kr. til hustruen (og dermed hustruens kreditorer). Manden kommer således ikke til at hæfte for hustruens gæld, men hans egen formue bliver formindsket betydeligt som følge af hustruensgæld.

Står du og skal skilles, kan det være essentielt at modtage rådgivning så tidligt i forløbet så muligt. JuridiskBistand tilbyder en uforpligtende snak.

Denne artikel var skrevet af Thomas Dose

reCAPTCHA is required.
Jeg giver hermed samtykke til, at i må behandle mine persondata.