Nyheder

Seneste indlæg

_________________

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
1 week siden

Har dig og din kæreste købt hus sammen – og har I husket at sikre jer i tilfælde af død, sygdom eller samlivsophør? Er svaret nej, vil vi anbefale at I læser mere omkring de juridiske faldgrupper, I som samlevende skal være opmærksomme på, hvis I bl.a. køber eller har købt hus sammen.

Som samlevende arver I ikke automatisk efter hinanden, uanset hvor længe I end har boet sammen og om I måtte have fælles børn. For at sikre at den anden af jer, i tilfælde af et dødsfald, kan blive boende i huset, bør I overveje et testamente. For samlevende kan der helt bestemt laves et såkaldt udvidet samlevertestamente, som en særlig form for testamente, for samlevende, hvis man har haft fælles bopæl de sidste 2 år, lever sammen på en fælles bopæl og/eller har, har haft eller venter et fælles barn. Hvis I ikke har udarbejdet et testamente, tilfalder arven som udgangspunkt afdødes børn. Har afdøde ikke børn, tilfalder arven afdødes forældre, altså svigerforældre. Det kan altså betyde, at den anden part kan blive tvunget til at sælge jeres fælles hus.

Med et udvidet samlevertestamente kan I sikre jer nogle særlige rettigheder og næsten blive sidestillet som ægtefæller. Det betyder bl.a., at I kan arve hinanden, som ægtefæller med fuldstændigt særeje, ville arve hinanden, med dette testamente – altså 7/8 af afdødes formue. Til gengæld er uskiftet bo ikke en mulighed mellem samlevende og er alene forbeholdt ægtefæller.
Et udvidet samlevertestamente giver endvidere længstlevende mulighed for forlods at udtage genstande til personligt brug, få suppleringsarv, udtagelsesret m.v.

Med et samlevertestamente, kan det aftales at I arver efter hinanden, således at den længstlevende har mulighed for at beholde huset, uden at førstafdødes arvinger bliver medejere.

Udover dødsfald, bør I også overveje
hvem der skal tage vare på jer og jeres personlige – og økonomiske interesser, hvis én af jer en dag ikke selv kan tage vare herpå.

Alt dette klares med en fremtidsfuldmagt. En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine egne økonomiske eller personlige forhold – og interesser. Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger herunder en samlever eller børn. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket m.v. Fremtidsfuldmagten er således privat og selvvalgt modstykke til et offentligt, tidskrævende og omfattede værgemål.

Økonomiske forhold omfatter bl.a. adgangen til at lave betalingsaftaler med banker, omlægge lån i fast ejendom, sælge fast ejendom eller opsige lejemål samt at ansøge om offentlige ydelser. Personlige forhold omfatter derimod bl.a. adgangen til at søge om offentlig hjælp, fx hjemmehjælp, komme med ønsker til pleje og omsorg af dig, bede om aktindsigt i din patientjournal m.v.

Der er ingen tidsramme for, hvornår det er nødvendigt at oprette en fuldmagt, men det er et krav at du er ved din fulde fem når du skal oprette fuldmagten. Ingen ved hvad morgendagen bringer – tag ansvar og få oprettet en fuldmagt, så dine pårørende kan tage vare på dig og dine forhold, hvis uheldet er ude.

Sidst men ikke mindst, så er det nok de færreste der i forbindelse med et huskøb, går med tanken om – hvad hvis vi går fra hinanden? På dette tidspunkt er alt jo fryd og gammen. Men hvad når det ikke længere er tilfældet?

Generelt er det sådan at hvis man som samlevende går fra hinanden og ikke kan blive enige om hvem der skal overtage huset eller til hvilken pris huset skal sælges, så kan man komme i klemme i systemet. Mange tror fejlagtigt at man kan anmode skifteretten om hjælp hertil hvis alt går i hårdknude, men dette er dog langt fra korrekt. I kan kun få skifterettens hjælp til at dele boet, hvis I under samlivet har erhvervet jer flere fælles rettigheder og forpligtelser. Det betyder at I skal være uenige om flere fælles aktiver end blot huset.

Ønsker man at sikre sig imod dette kan man, i forbindelse med huskøbet eller efter, få udarbejdet en samejeoverenskomst. En samejeoverenskomst er en aftale, hvor jeres rettigheder og pligter vedrørende jeres ejendom fastlægges og fordeles. Overenskomsten regulerer bl.a. hvad der skal ske, hvis samejet ophører og hvordan en eventuel konflikt skal håndteres. En samejeoverenskomst bestemmer blandt andet, hvordan I skal forholde sig hvis I eller kun én af jer vil sælge sin andel af huset, eller hvordan udgifter og indtægter skal fordeles mellem jer. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor den ene af jer har indskudt mere i huset end den anden, og man gerne vil sikre at få denne ekstra betaling retur ved et samlivsophør.

Konsekvensen af ikke at have lavet en samejeoverenskomst kan i værste tilfælde være, at sagen skal i retten, hvilket dog kan blive en dyr og tidskrævende affære. Hvis der ikke kan opnås enighed om at sælge ejendommen, eller holder en af jer op med at betale til gælden i huset, kan pengeinstituttet kræve betaling fra den anden af jer, da I oftest vil hæfter solidarisk for ejendommens forpligtelser – hvilket rent ud sagt betyder, at man hæfter for hele gælden i ejendommen, selvom man kun ejer halvdelen af ejendommen.

Vil I gerne undgå disse juridiske faldgrupper?

Så tøv ikke med at kontakte os for at høre nærmere om disse faldgrupper og hvorledes vi bedst sikre jer. Ring gerne til os på tlf.: 69134135 eller skriv via mail.: info@juridisk-bistand.dk
... Se MereSe Mindre

Lov om ægtefællers økonomiske forhold

Den 23. maj sidste år vedtog Folketinget en ny lov, den såkaldte ”Lov om ægtefællers økonomiske forhold” som skal have til formål at modernisere reglerne herom i Retsvirkningsloven og Ægtefælleskifteloven og dermed gøre disse mere enkle og forudsigelige end forhenværende regler. Det vedtagne lovforslag trådte i kraft pr. 1. januar 2018, hvilket medfører flere relevante ændringer, herunder en udvidet adgang for særlige aftaler mellem ægtefællerne, nye særejemuligheder og en ophævelse af reglerne om gaveægtepagt for gaver mellem ægtefæller.

Sumsæreje og sumdeling

Når man indgår ægteskab har man, som med de tidligere regler, såkaldt fælleseje, som dog ved den nye lov er ændret til delingsformue, hvilket betyder at ægtefællerne skal dele deres formue lige med hinanden i tilfælde af separation, skilsmisse eller død, med mindre andet er aftalt ved en ægtepagt. Aftaler i form af ægtepagter, skal fortsat underskrives og efterfølgende tinglyses for at være gyldige, men lovgiver har nu åbnet mulighed for øvrige særejemuligheder end de tidligere særejeformer som fuldstændig særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. Med de nye regler har ægtefællerne nu mulighed for, at aftale sumsæreje og sumdeling.

Ved begrebet sumsæreje forstås, at en bestemt del af formuen hos ægtefællen, skal være særeje, men at resten af formuen skal indgå i delingsformuen. Ved sumdeling kan ægtefællerne aftale, at alt, hvad ægtefællerne ejer eller senere erhverver i ægteskabet, skal være fuldstændigt særeje, men at en del af formuen skal være delingsformue. Da vi lever i et samfund med svingede konjunkturer kan der for ægtefællerne være behov for, at sikre at den aftale sum, som skal indgå i delingsformuen pristalsreguleres eller forhøjes med et årligt beløb eller procentsats.

Forhåndsaftaler

Udover aftale omkring særeje, kan ægtefællerne nu på forhånd, aftale at anden formue herunder pensioner, personlige erstatninger og andre uoverdragelige rettigheder som ellers normalt tilfalder hver ægtefælle for sig selv samt gæld, skal indgå i delingsformuen og derfor deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Fælles for ovenstående er, at de som udgangspunkt ikke indgår i delingsformuen i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvorfor en fravigelse af disse regler kræver en særskilt forhåndsaftale mellem ægtefællerne.
Med de tidligere regler har udgangspunktet konsekvent været, at gæld knyttet til en aktiv, eksempelvis fast ejendom, fratrækkes ved opgørelsen af delingsformuen. Det betyder, at såfremt en ægtefælle alene står på skødet, da skal gælden i ejendommen fratrækkes værdien af ejendomme, førend ægtefællen skal overdrage halvdelen heraf til den anden ægtefælle. Dette har betydet, at såfremt en ægtefælle har oppebærer langt større gæld end den anden ægtefælle, da har opstået et misforhold i delingen af deres respektive formuer.

Med den nye lov, har lovgiver gjort det muligt for ægtefæller at forhåndsaftale, at gælden ikke skal indgå i delingsformuen. Loven sondrer dog mellem gæld der relatere sig til ægtefællens særejeformue eller delingsformuen, og alt afhængig af hvilken der er tale om, gælder forskellige krav til forhåndsaftalen.

For gæld, der vedrører særejeformuen, er det en betingelse, at gælden er stiftet på tidspunktet for indgåelse af ægtefællernes aftale, eller at gælden stiftes i umiddelbar tilknytning hertil. Dette medfører således, at det ikke er muligt for ægtefællerne, at aftale, at fremtidig gæld, skal fratrækkes i delingsformuen. Indgår ægtefællerne aftale om fradrag af gæld i delingsformuen, står denne aftale ved magt både ved separation, skilsmisse og død. Ægtefællerne har ikke mulighed for, at begrænse aftalen til kun at gælde i tilfælde af død eller i en tidsbegrænset periode.

Slutteligt kan ægtefæller aftale, at indtægterne af en særejeformue, skal indgå i delingsformuen og således ikke længere være særeje. Denne aftalefrihed gælder dog ikke for de såkaldte surrogater (hvad der træder i stedet for særejeformuen).

Vær dog opmærksom på, at værdistigninger- eller fald ikke anses som en indtægt og værdistigninger vil således fortsat være særejeformue.

Gaver mellem ægtefæller

Tidligere regler om gaver mellem ægtefæller har indebåret, at for at disse gaver ansås som gyldige ægtefællerne imellem, skulle der oprettes og tinglyses en såkaldt gaveægtepagt. Men dette krav er nu ophævet med den nye lov, hvorfor gaver mellem ægtefæller frit kan gives uden ægtepagt. Dette betyder dog også, at reglerne for omstødelse af disse gaver er betydeligt udvidet end forhenværende lovgivning herom. Reglerne herom findes i konkursloven og betyder nu, at gaver kan omstødes uden tidsbegrænsning og sigter på at fjerne muligheden for at en ægtefælle overføre betydelige aktiver til den anden for at ægtefællen, for at undgå at ægtefællens kreditor ikke kan tage udlæg i aktiverne. Kreditors muligheder for omstødelse forudsætter dog, at gaven skal stå i åbenbart misforhold til giverens økonomiske forhold, og modtageren af gaven ikke kan bevise, at giveren forblev solvent, da gaven blev givet.

Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte JuridiskBistand ApS enten på info@juridisk-bistand.dk eller på tlf: 69134135.

reCAPTCHA is required.
Jeg giver hermed samtykke til, at i må behandle mine persondata.