Nyheder

Seneste indlæg

_________________

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons
1 week siden

Har dig og din kæreste købt hus sammen – og har I husket at sikre jer i tilfælde af død, sygdom eller samlivsophør? Er svaret nej, vil vi anbefale at I læser mere omkring de juridiske faldgrupper, I som samlevende skal være opmærksomme på, hvis I bl.a. køber eller har købt hus sammen.

Som samlevende arver I ikke automatisk efter hinanden, uanset hvor længe I end har boet sammen og om I måtte have fælles børn. For at sikre at den anden af jer, i tilfælde af et dødsfald, kan blive boende i huset, bør I overveje et testamente. For samlevende kan der helt bestemt laves et såkaldt udvidet samlevertestamente, som en særlig form for testamente, for samlevende, hvis man har haft fælles bopæl de sidste 2 år, lever sammen på en fælles bopæl og/eller har, har haft eller venter et fælles barn. Hvis I ikke har udarbejdet et testamente, tilfalder arven som udgangspunkt afdødes børn. Har afdøde ikke børn, tilfalder arven afdødes forældre, altså svigerforældre. Det kan altså betyde, at den anden part kan blive tvunget til at sælge jeres fælles hus.

Med et udvidet samlevertestamente kan I sikre jer nogle særlige rettigheder og næsten blive sidestillet som ægtefæller. Det betyder bl.a., at I kan arve hinanden, som ægtefæller med fuldstændigt særeje, ville arve hinanden, med dette testamente – altså 7/8 af afdødes formue. Til gengæld er uskiftet bo ikke en mulighed mellem samlevende og er alene forbeholdt ægtefæller.
Et udvidet samlevertestamente giver endvidere længstlevende mulighed for forlods at udtage genstande til personligt brug, få suppleringsarv, udtagelsesret m.v.

Med et samlevertestamente, kan det aftales at I arver efter hinanden, således at den længstlevende har mulighed for at beholde huset, uden at førstafdødes arvinger bliver medejere.

Udover dødsfald, bør I også overveje
hvem der skal tage vare på jer og jeres personlige – og økonomiske interesser, hvis én af jer en dag ikke selv kan tage vare herpå.

Alt dette klares med en fremtidsfuldmagt. En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine egne økonomiske eller personlige forhold – og interesser. Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger herunder en samlever eller børn. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne. Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket m.v. Fremtidsfuldmagten er således privat og selvvalgt modstykke til et offentligt, tidskrævende og omfattede værgemål.

Økonomiske forhold omfatter bl.a. adgangen til at lave betalingsaftaler med banker, omlægge lån i fast ejendom, sælge fast ejendom eller opsige lejemål samt at ansøge om offentlige ydelser. Personlige forhold omfatter derimod bl.a. adgangen til at søge om offentlig hjælp, fx hjemmehjælp, komme med ønsker til pleje og omsorg af dig, bede om aktindsigt i din patientjournal m.v.

Der er ingen tidsramme for, hvornår det er nødvendigt at oprette en fuldmagt, men det er et krav at du er ved din fulde fem når du skal oprette fuldmagten. Ingen ved hvad morgendagen bringer – tag ansvar og få oprettet en fuldmagt, så dine pårørende kan tage vare på dig og dine forhold, hvis uheldet er ude.

Sidst men ikke mindst, så er det nok de færreste der i forbindelse med et huskøb, går med tanken om – hvad hvis vi går fra hinanden? På dette tidspunkt er alt jo fryd og gammen. Men hvad når det ikke længere er tilfældet?

Generelt er det sådan at hvis man som samlevende går fra hinanden og ikke kan blive enige om hvem der skal overtage huset eller til hvilken pris huset skal sælges, så kan man komme i klemme i systemet. Mange tror fejlagtigt at man kan anmode skifteretten om hjælp hertil hvis alt går i hårdknude, men dette er dog langt fra korrekt. I kan kun få skifterettens hjælp til at dele boet, hvis I under samlivet har erhvervet jer flere fælles rettigheder og forpligtelser. Det betyder at I skal være uenige om flere fælles aktiver end blot huset.

Ønsker man at sikre sig imod dette kan man, i forbindelse med huskøbet eller efter, få udarbejdet en samejeoverenskomst. En samejeoverenskomst er en aftale, hvor jeres rettigheder og pligter vedrørende jeres ejendom fastlægges og fordeles. Overenskomsten regulerer bl.a. hvad der skal ske, hvis samejet ophører og hvordan en eventuel konflikt skal håndteres. En samejeoverenskomst bestemmer blandt andet, hvordan I skal forholde sig hvis I eller kun én af jer vil sælge sin andel af huset, eller hvordan udgifter og indtægter skal fordeles mellem jer. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor den ene af jer har indskudt mere i huset end den anden, og man gerne vil sikre at få denne ekstra betaling retur ved et samlivsophør.

Konsekvensen af ikke at have lavet en samejeoverenskomst kan i værste tilfælde være, at sagen skal i retten, hvilket dog kan blive en dyr og tidskrævende affære. Hvis der ikke kan opnås enighed om at sælge ejendommen, eller holder en af jer op med at betale til gælden i huset, kan pengeinstituttet kræve betaling fra den anden af jer, da I oftest vil hæfter solidarisk for ejendommens forpligtelser – hvilket rent ud sagt betyder, at man hæfter for hele gælden i ejendommen, selvom man kun ejer halvdelen af ejendommen.

Vil I gerne undgå disse juridiske faldgrupper?

Så tøv ikke med at kontakte os for at høre nærmere om disse faldgrupper og hvorledes vi bedst sikre jer. Ring gerne til os på tlf.: 69134135 eller skriv via mail.: info@juridisk-bistand.dk
... Se MereSe Mindre

Fremtidsfuldmagter

Den 01.09.2017 trådte en ny ordning omkring de såkaldte fremtidsfuldmagter i kraft.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft, hvis du bliver syg eller svækket eller i øvrigt mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold.

Økonomiske forhold omfatter bl.a. adgangen til at lave betalingsaftaler med banker, omlægge lån i fast ejendom og ansøge om offentlige ydelser. Personlige forhold omfatter derimod adgangen til at søge om offentlig hjælp, fx hjemmehjælp, komme med ønsker til pleje og omsorg af dig og bede om aktindsigt i din patientjournal.

Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger herunder ægtefælle og børn, eneste krav for en fuldmægtig er, at fremtidsfuldmægtigen ikke må være under 18 år, under værgemål eller selv have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er sat i kraft.  Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne, som var handlingen foretaget af dig. Fuldmagten kan og bør således oprettes inden du går hen og bliver syg, men vil altså først træde i kraft i fremtiden, i tilfælde af sygdom eller lignende.

Før du udpeger en fremtidsfuldmægtig, bør du orientere og inddrage personen i dine overvejelser, således at du sikre dig, at han/hun har både evne og vilje til at varetage opgaven.

En fremtidsfuldmagt er set privat alternativ til værgemål. Fuldmagten kan i særdeleshed være vigtig i de tilfælde, hvor enten du, eller du og din ægtefælle er ejer af jeres ejendom. Uden en fuldmagt, bliver ægtefællens råden herover stærkt begrænset og næsten umulig.

Fremtidsfuldmagter skal oprettes og underskrives digitalt med NemID på www.tinglysning.dk. Herefter skal den vedstås for en notar, som skal bekræfte din identitet og at du i øvrigt er i stand til at oprette fuldmagten. Når du vedkender dig fremtidsfuldmagten for notaren, skal du samtidig betale en retsafgift på 300 kr. (2018).  Er du derimod fritaget for digital post, kan du få oprettet en fysisk fremtidsfuldmagt som herefter skal oprettes ved henvendelse til Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen er også den myndighed der i øvrigt sætter fremtidsfuldmagten i kraft, når betingelserne herfor er opfyldt. Hvis du, som fuldmagtsgiver, selv er i stand til det, kan du selv bede Statsforvaltningen sætte fuldmagten i kraft. Fuldmagtshaver (den der har fået fuldmagt) kan også bede om, at fuldmagten skal sættes i kraft. I så fald anmodningen om ikrafttrædelse suppleres af en  lægeerklæring eller anden dokumentation på, at du, befinder dig i en tilstand, hvor du ikke selv kan varetage dine forhold.

Når din(e) fremtidsfuldmægtig(e) anmoder om at få sat fremtidsfuldmagten i kraft, betales et gebyr på 900 kr. (2018). Statsforvaltningen foretager herefter en vurdering af, om du befinder dig i en sådan tilstand og sætter kun fuldmagten i kraft, hvis det er tilfældet. Såfremt betingelserne for at sætte fuldmagten i kraft er opfyldt, vil fremtidsfuldmagten blive offentliggjort i Personbogen således, banker, kommuner, advokater m.v. kan tilgå fuldmagten således at fremtidsfuldmagten i praksis kan bruges efter hensigten og uden nærmere risiko for misbrug. Statsforvaltningen fører derudover et ”hvilende” tilsyn med den som har fuldmagten, for på den måde at sikre, at fremtidsfuldmægtigen ikke foretager noget der kan stride imod dine interesser.

Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte JuridiskBistand ApS enten på info@juridisk-bistand.dk eller på tlf: 69134135.

reCAPTCHA is required.
Jeg giver hermed samtykke til, at i må behandle mine persondata.